mandag den 20. april 2009

Vi stopper ikke før udvisningerne stopper

40 aktivister blev her til aften anholdt i Københavns lufthavn, da de forsøgte at stoppe en tvangsudvisning. Aktivisterne lavede en fysisk blokade af Check-In-skranken til den pågældende flyafgang, hvor de informerede passagerne og personale, som den forestående udvisning.

”Selvom aktivisterne forholdt sig roligt skred politiet hurtigt til en række voldelige anholdelser. En efter en blev deltagerne kastet ned på jorden - en så voldsomt at personen fik kraftig næseblod. På trods af politiets voldelige adfærd opretholdte de resterende aktivister blokaden i næsten en halv time” udtaler Asla fra Stop Udvisningerne.

Det er helt uhyrligt at Danmark tvangsudviser en person, der har boet i landet i 25 år og som hverken har netværk eller familie i Libanon. At der er tale om en udvisningsdom gør det heller ikke bedre. Der er tale om en slags racistisk betinget dobbeltstraf.

”Når politiet reagere så voldsomt, så viser det os, hvor langt myndighederne vil gå for at presse udvisningsspørgsmål væk fra den offentlige debat. Men når dvisningerne fortsætter, så fortsætter vores aktioner også.”

”Der er mange gode kræfter rundt om i landet, som forsøger at gøre en forskel. Desværre lytter politikerne ikke efter, og derfor anser vi aktioner som denne for at være nødvendige. Det er mennesker det handler om, og vi bliver nød til at handle” slutter Asla.